Liste over aktive politikker

Navn Type Brugersamtykke
Privatlivspolitik Privatlivsbeskyttelse Alle brugere
Politik for bekræftelse af alder Webstedspolitik Alle brugere

Beskrivelse

Denne poltik omhandler samtykke til vores anvendelse af dine personlige oplysninger.

Politikkens indhold

Denne side er ejet og administreret af Michelsen HR Tools ApS på vegne af Michelsen HR I/S.

I forbindelse med anvendelse af Opgaveaflevering (herunder også kendt som, eller benævnt som "Moodle", "Michelsen HR opgaveaflevering" og "systemet"), tilgængelig fra https://michelsen-hr.dk/lms/moodle, er en af vores hovedprioriteter vores brugeres privatliv. Dette dokument om indeholder de typer af oplysninger, der indsamles og registreres af Opgaveaflevering, og hvordan vi bruger dem. Hvis du har yderligere spørgsmål eller ønsker mere information om vores privatlivspolitik, så kontakt din underviser.

Denne privatlivspolitik gælder kun for vores onlineaktiviteter og er gyldig for besøgende på vores hjemmeside med hensyn til de oplysninger, som de har delt og/eller indsamlet i Opgaveaflevering. Denne politik gælder ikke for information indsamlet offline eller via andre kanaler end denne hjemmeside. 


Grundlæggende - GDPR Databeskyttelsesrettigheder

Vi vil gerne sikre os, at du er fuldt ud klar over alle dine databeskyttelsesrettigheder. Enhver bruger er jf. loven berettiget til følgende:

Retten til indsigt – du har ret til at anmode om kopier af dine personoplysninger.

Retten til berigtigelse – du har ret til at anmode om, at vi retter enhver information, du mener er unøjagtig. Du har også ret til at anmode om, at vi opdaterer de oplysninger, du mener er ufuldstændige.

Retten til sletning – du har ret til at anmode om, at vi sletter dine personoplysninger under visse betingelser.

Ret til at begrænse behandlingen – du har ret til at anmode om, at vi begrænser behandlingen af ​​dine personoplysninger under visse betingelser.

Ret til at gøre indsigelse mod behandling – du har ret til at gøre indsigelse mod vores behandling af dine personoplysninger under visse betingelser.

Retten til dataportabilitet – du har ret til at anmode om, at vi overfører de data, vi har indsamlet, til en anden organisation eller direkte til dig under visse betingelser.

Hvis du fremsætter en anmodning, har vi en måned til at svare dig. Hvis du ønsker at udøve nogen af ​​disse rettigheder, bedes du kontakte din underviser.


1. Generelt

For at du kan benytte denne side - og derved indgå aftale med os, har vi brug for følgende oplysninger om dig:

  • Fornavn
  • Efternavn
  • E-mail adresse
  • Firma
  • Holdnummer
  • IP-Adresse

Vi foretager registreringen af disse personlige oplysninger med det formål, at kunne identificere dig når du navigerer rundt på hjemmesiden, afleverer en opgave, tilgår et hold samt ved øvrige relaterede scenarier. Personoplysningerne registreres hos Michelsen HR Tools ApS og opbevares i op til 3 måneder efter, at din kursusrække er færdig, hvorefter oplysningerne slettes fra vores systemer. Den dataansvarlige i Michelsen HR Tools ApS er Karin Gårde Michelsen.


2. Logs

Af sikkerhedsmæssige årsager gemmer vi aktivitetslogs over følgende handlinger:

  • Ændring af brugerprofil - kodeord, e-mail, fornavn og efternavn.
  • Brugeraktivitet - hvornår du logger ind, logger ud, mislykkede loginforsøg, glemt password.
  • Aflevering af opgave - dit brugernavn, e-mail, fornavn, efternavn, hold.
  • Mistænkelige handlinger - hvis du forsøger at tilgå en side som ikke er tiltænkt dig.

Disse oplysninger gemmes altid sammen med dato og tid, brugernavn, holdnummer og IP-adresse.

Der gemmes også logs til statistik over besøg på vores hjemmeside, i anonymiseret tilstand - ikke personoplysninger:

  • Hvilken browser du benytter
  • Dit land
  • Operativsystem
  • Hvilke sider du besøger
  • Dato og tidspunkt for besøg
  • Hvilken hjemmeside du kom fra
  • Evt. andre indstillinger.

Disse logs slettes automatisk efter senest 3 måneder efter, at din kursusrække er færdig.


3. Videregivelse af oplysninger

Data om din brug af hjemmesiden videregives som udgangspunkt ikke til andre. Vi forbeholder os retten til, at videregive oplysninger, hvis det er nødvendigt for at overholde loven, håndhæve vores politikker eller beskytte vores eller andres rettigheder, ejendom eller sikkerhed. 


4. Dine opgaver:

Det er ikke tilladt, at dine opgaver indeholder følsomme personoplysninger. Når du afleverer en opgave i systemet registreres tiden for aflevering, brugernavn, fornavn, efternavn, e-mail adresse og selve opgaven hos Michelsen HR Tools ApS og opbevares i op til 3 måneder efter, at din kursusrække er færdig, hvorefter oplysningerne slettes.


5. Mails fra os:

Ved oprettelse på opgaveaflevering accepterer du at modtage mails fra os angående din brugerkonto, fra din underviser og info omkring når din underviser har lagt indhold ud. Ønskes dette ikke bliver oplevelsen begrænset meget. Ønsker du alligevel ikke at modtage mails, bedes du informere din underviser herom.


6. Sikkerhed

Vi har truffet tekniske og organisatoriske foranstaltninger mod, at dine oplysninger hændeligt eller ulovligt bliver slettet, offentliggjort, fortabt, forringet eller kommer til uvedkommendes kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med lovgivningen. Vi overfører desuden alle oplysninger over en krypteret SSL-forbindelse. Vi scanner vores side for ondsindet kode eller ondsindede filer. Hvis et brud på vores sikkerhed alligevel skulle ske, vil vi informere brugere så hurtigt som muligt og uden unødvendig forsinkelse, senest indenfor 72 timer efter, at vi opdager det.


7. Hvor er data opbevaret:

Vi benytter følgende hostingudbyder:

UnoEuro Danmark A/S

Højvangen 4
8660 Skanderborg
Danmark
CVR: DK-31277477

Samtlige servere og data er placeret i Danmark, Skanderborg - i deres eget serverrum hos Zitcom A/S.

Du finder Unoeuros privatlivspolitik her: https://www.unoeuro.com/privacy-policy/


8. Udgiver

Michelsen HR Tools ApS

Topasvej 22

8541 Skødstrup

 

9. Download af data

Hvis du har en konto på dette websted kan du anmode om at modtage en eksporteret fil med de personlige oplysninger, vi har om dig, herunder alle data, du har givet os, som beskrevet under "Grundlæggende - GDPR Databeskyttelsesrettigheder". Denne process, herunder også processen for rettelse eller sletning af data, kan igangsættes på siden "profil". 



Beskrivelse

Alder og personoplysninger på mindreårige

Politikkens indhold

Jf. gældende regler for databeskyttelse specificeret i GDPR databeskyttelsesforordningen ("GDPR"), kræves det, at personlige oplysninger på mindreårige ("børn") beskyttes under specielle, skærpede vilkår. 

Opgaveaflevering indsamler ikke bevidst nogen personlig identificerbar information fra mindreårige ("børn"), og vi vil derfor bekræfte, at du er gammel nok til at anvende denne hjemmeside.

Ved at acceptere denne politik bekræfter du, at du er over 18 år gammel.